lørdag den 26. december 2009

Simple opbevaringsbokse med gode detaljer

Dette bliver helt sikker et af mine næste do it yourself projekter.
Det er opbevaring på den lækre, simple og også lidt sjove og retro måde.



Det er stylisten Sibella Court der står bag opsætningen.

Alt det kræver er et par ens bokse uden for meget tingel-tangel og så en gammel dymo writer(er det ikke det de hedder?) til etiketterne.
Har man ikke sådan en old school sag liggende forstiller jeg mig, at man fint kan finde en lignende font et sted på nettet og udskrive markaterne fra computeren - det er bare ikke helt det samme...

Via Emmas Designblogg.

fredag den 25. december 2009

Hedi Slimane disko!

Selveste Hedi Slimane skyder en masse billeder, hvor han fanger de fineste øjeblikke.
Og han blogger dem tilogmed!

For leden faldt jeg over dette billede:




Jeg ville ønske, at jeg kunne finde sådan en fin diskokugle med planet-ring-dims. God detalje!

Se evt. også denne lille søde hjemmelavede opsætning med små spejlkugler fra The Selby.

Via Hedi Slimane Diary

onsdag den 23. december 2009

Book Hook

Book Hook; bogholder og bogmærke:




Denne multifunktionelle model er lækker i birk, bøg eller eg. Vil se fin ud og være praktisk på sengebordet...

Design af Tell Ritterbach

Via Juststuffifind

mandag den 21. december 2009

Eventyrsindretning med Mummi!

Dette eventyrsland af en indretning i et familie legeland er lavet af Maria Yasko og inspireret af Mumi-trollene!









Jeg er helt helt solgt. Så fint, eventyrligt, dragende og gennemført. Jeg er især vild med det gule tema med My og paraplyerne...
Skulle jeg stå for indretningen i en børnehave, eller får jeg nogensinde børn bliver dette inspirationen!

Via BumBumBum.

søndag den 20. december 2009

En studerendes sparsommelige juleoppyntning

Jeg ved godt det er lidt sent og at bloggen har stået stille de sidste par uger - jeg undskylder.
Eksemenen er nu afsluttet, og selvom det måske er lidt sent kommer her en lille offentliggørelse af min personlige juleoppyntning. 


Det er begrænset hvad jeg har af julepynt og stemning derhjemme, ja jeg har endda glemt den røde juledug hos mine forældre og har ikke engang et kalenderlys... 
- men lidt har også ret. 



Mit rensdyrgevir fra Lapland er blevet peppet lidt op med en lille  lyskæde med stjerner og som kører på batteri. Tilfældigt fundet til 30 kr. i Føtex!



tirsdag den 1. december 2009

Small living: lampeskærme til fyrfadslys og vinglas

Disse små lampeskærme er virkelig smarte og hyggelige.



Perfekte fordi de ikke fylder meget at opbevare og gør vinglassene multifunktionelle. Og de er jo super-feminine.
Jeg forestiller mig også at det er muligt, at lave nogle lignende skærme selv og at de vil være gode som bordpynt til konfirmation, sommerfester og andre situationer hvor man har brug for en masse dekorative, billige og nemme pynte- og hyggelys.

Fra Dekoop, 3 for 14$. Sælges desværre indtil videre kun til USA.

Related Posts with Thumbnails